mandag den 18. februar 2013

Symptomer på bækkenløsning


Symptomer på bækkenløsning
Symptomer på bækkenløsning kan starte meget tidligt i graviditeten, især hvis du er flergangsgravid. Oftest starter symptomerne på bækkenløsning midt i graviditeten eller i det sidste trimester.
Symptomerne er meget forskellige fra person til person, og endda fra dag til dag. Det er derfor vigtigt at kontakte din læge, så der kan komme en professionel vurdering af dine symptomer.


De almindeligste symptomer på bækkenløsning er smerte i...

Halebenet, lænden, ned i benene, kønsbenet og underlivet.


Smertene kan sidde et sted, men da man føler smertene som stråler fra et bestemt sted, kan det sagtens føles som om, at man har ondt flere steder. Det kan også føles som om, at du nærmest taber dit underliv hvis du står for meget eller hvis du går.


Du vralter måske, og det er der god grund til, da din holdning har ændret sig og du prøver at kompromisere for smerterne.


Tiden efter graviditet med bækkenløsning
Det er utrolig vigtigt at lytte til sin krop under graviditeten, da smertene eller bivirkningerne efter fødslen kan være svære at gøre noget ved.


Når du har smerter, så skal der slappes af – op med benene med en pude under knæhaserne. Alternativt kan bækkenløsningen udvikle sig og blive værre. Når du har en svær form for bækkenløsning under graviditeten, kan du næsten være helt sikker på at du skal arbejde meget med det efter fødslen og for nogle deværre resten af livet.


Bækkenløsning og fødsel
Fødslen er hård for kroppen, og det er derfor meget vigtigt at kroppen er så trænet og klar som muligt når man skal føde. Det er derfor vigtigt at være aktiv i graviditeten og få bækkenbundet trænet, men med en tanke på ikke at overbelaste – det kan være en svær balance, og det er derfor vigtigt at lytte til din krop.


Lægen kan lave en henvisning til en fysioterapeut, som kan vejlede dig i din træning og give dig øvelser som er milde ved bækkenbunden.

onsdag den 13. februar 2013

Hvad må man spise når man ammer


Derr er ikke noget som sådan der er ’forbudt’ at spise når man ammer. Den mad du har indtaget mens du har været gravid, og de ting du skal undgå mens du er gravid er de samme når man ammer.
Men det vil være en fordel for barnet hvis du ikke spiser for krydret mad, løg og hvidløg. Smagen på mælken vil ved indtagelse af dette kan ændre sig, og du vil kunne risikere at barnet kan frastøde dig og det derved ikke får noget/nok at spise.


Gode råd til kosten under amning

Det er vigtigt at du får nok mad, så din krop har energi til at producere den vigtige mælk til barnet. Du skal derfor ikke skære ned på maden efter du har født, da kroppen har brug for næring. Du vil dog med fordel ændre din kost således at det er mere sund mad du spiser, ikke mindst dine mellem måltider.
De fleste gravide har haft vægtøgning efter graviditeten. Amningen kan hjælpe dig af med disse ekstra kilo, da din krop også skal producere mælk – du skal dog huske at spise det rigtige, og ikke som skrevet ikke skære ned på maden. Så hellere øge aktivitetsniveauet.

Slankekur under amning

Som skrevet, så har du muligheden for at gribe denne chance for at komme af med kiloene lige efter graviditeteten. Lav nogle gode aftaler med dem i mødregruppen, en veninde eller en i familien - kom ud og få gået nogle gode ture eller andet hvor i er aktive.
I mødregruppen mødes man oftest hos en af mødrene, og snakker og hygger og spiser - meget stillesiddende og generelt med indtag af mange kalorier. Spørg om de ikke er med på at gå og snakke i stedet for eller gå til efterfødselsgymnastik sammen.
Når du ved en slankekur spiser mere sundt, og dit aktivitetsniveau er højere, så smitter det også af på dit hurmør og dit overskud til dit barn. Ud over det, så kan det også have en god indvirkning på amningen, da du har overskud til at være meget mere nærværende under amningen og derved skabe en bedre kontakt med dit barn.

tirsdag den 12. februar 2013

Plukveer sygemelding


Plukveer kan godt være en årsag til at du har brug for en sygemelding, men det afhænger af, hvor mange du har og om der er noget specielt der giver plukveer. Og ikke mindst om det er den første graviditet eller og du er flergangsgravid. Jeg er selv blevet sygemeldt pga. plukveer, og vil her dele min viden med dig, vedr. dette.
Hvordan er plukveerne
Plukveer er ikke rare, og de skal bare overståes. En plukve følelses som om du får en sammentrækning som kommer nede fra underlivet og som går op over maven. Når denne sammetrækning er slut, ja så er plukveen slut. En plukve følelses som en almindelig ve, bare i en mildere grad – eller det følelses måske mere som i en mildere grad, da man ikke får så mange i træk som veerne.
-- Når du har en plukve kan det være svært at få luft og måske snakke. I nogle erhverv kan det give udfordringer for at fuldføre sit arbejde - derfor er der nogle som forhøre sig hos lægen med en sygemelding eller nedsat tid

Har du plukveer flere gange om dagen eller et par gange om ugen?? Især for flergangsgravide er det helt normalt med plukveer et par gange om dagen, og det er der intet farligt i, som skrevet – de skal bare overståes. Har du rigtig mange plukveer, og er plukveernes varighed blevet længere, så er det vigtigt at tage kontakt til en læge. For hvis plukveerne er for lange, så får baby ikke ilt nok og det kan få konsekvenser for baby.

Kan du forhindre plukveer
Mange plukveer kommer når du overanstrenger dig, så det er det første du kan gøre – lyt til din krop. Din krop er i gang med at kreere en skøn baby til dig, og arbejder på højtryk, giv den respekt og vær sød ved den. Og nej, du kan ikke gøre det samme, som da du ikke var gravid, det skal accepteres!
Tag nogle ekstra pauser i løbet af dagen, hvis din arbejdsgiver ikke er så fleksibel med pauser, så bed om at få din frokostpause delt ud over dagen. Sæt dig ned og få benene op og bare slapppe af.
Prøv at analyser om det er på specielle tidpunkter du får plukveer – er det når du går op af trapper eller når du løfter en bærepose. Eller er det når du bliver presset/stresset.

Hvad kan en sygemelding gøre for dig
En sygemelding hvis du har rigtig mange plukveer, kan gøre at du får slappet godt af i kroppen og de kan nedsættes. Når du ikke har mange plukveer, så minimere du også risikoen for at fortidlig fødsel, og det er jo rigtig positivt og vigtigt for din baby.
Men en sygemelding behøver ikke at være på heltid, det vil være luksus at kunne blive ved med at arbejde nogle timer om dagen, samtidig med at man har mindre plukveer.

Billed www.sxc.hu fotograf: kirsche222 

mandag den 11. februar 2013

Pakkeliste til fødslen


Pakkeliste til fødslen
Når veerne kommer og de begynder at tage til, eller hvis vandet går, ja så er det meget svært at have fokus på hvad der nu vil være rart at have med på sygehuset. Så er det lidt nemmere at have gjort det hele klart inden, og have det hele stående parat – det bliver så lidt nemmere hvis man har en pakkeliste, og det får du så her.
Ting til selve fødslen
-          Vandrejournal, den afleverer du som det første, så hvis du har beskeder eller andre ting, så kom det sammen med vandrejournaler, så bliver det læst med det samme

-          Mad, det er rart hvis det er en lang fødslen at få noget energi, det kan evt bare være chokoladebarer eller andet nemt

-          Kamera, hvis der er overskud til det, er det rart med billeder under fødslen, og rigtig rart med billeder når den lille ny ligger på mor for første gang

-          Hårelastik hvis du har langt hår, der skal ikke være noget som irritere mere end højst nødvendigt

-           Penge til automaterne eller kiosken

Til baby
-          Bleer, nogle sygehuse giver stadig gratis bleer, men endelig lad være med at satse på det. Og lad være med at købe for mange af de helt små, de vokser jo ekstremt hurtigt

-          Stofbleer, stofbleer vil du fra du føder altid have på dig eller lige i nærheden – det er uundværligt

-          Tøj, husk at vaske det. Str. 56 er den mest almindelig størrelse, men køb ikke for meget, da det vil være synd hvis det er en stor baby du får og den ikke får brugt tøjet – der er også mange som gerne vil give tøj i barselsgave

-          Hue/hjelm til turen hjem

-          Dyne/tæppe til turen hjem

-          Autostol til turen hjem

Til mor
-          Tøj der er behageligt at have på, noget der ikke strammer for meget. Husk at maven langt fra ved alle forsvinder under fødslen

-          Amme-bh, det er svært at kende sin størrelsen inden mælken er faldet til, men de fleste lingeri butikker er søde til at hjælpe, eller må manden sendes afsted så snart det er muligt

-          Ammeindlæg

-          Mobiltelefon, nyheden skal jo spredes

-          Toiletsager hvis du er førstegangsfødende – shampoo, tandbørste, tandpasta, deodorant

fredag den 18. januar 2013

Hækle til baby

Hækle til baby

Når man ønsker at blive gravid, og når man er gravid er der rigtig mange som drømmer om at hækle eller strikke noget til den kommende baby. Der findes rigtig mange søde opskrifter på hæklet ting til baby, og det er svært at stå for.

Desværre er det ofte sådan, at de sødste ting bare er rigtig svære at lave for nybegyndere. Der vil blive tabt masker eller sprunget over nogle, og måske bliver der lavet en hel forkert maske – skulle det have været en halv stangmaske i stedet for en hel osv. Ved selv at hækle til baby, laver man helt klart et unikum og kan man leve med de fejl  en nybegynder nu en gang laver, ja så er det en smuk gave.
Kan det betale sig at hækle til baby

Der findes mærker som Sebra, Smalstuff, Silly U og flere som laver hyggelige hæklet produkter til børn. Så hvis du synes det er hyggeligt med at det er hæklet, og det ikke behøver at være dig selv der har lavet det, så kan det med mange at tingene godt betale sig at købe disse færdiglavede produkter.


Der skal selvfølgelig tages hensyn til, at der vælges en godt kvalitets garn når der hækles, for ellers kan det ikke sammenlignes med disse mærker.
Når der er købt garn ind til fx et barnevognstæppe, så er det lidt billigere end at købe et nyt fra ovenstående mærker. Ved det færdiglavede tæppe skal du ikke bruge tid på det, samt der er ikke fejl i det. Ydermere kan det færdiglavede tæppe sælges når du er færdig med at bruge det – og kan derfor koste det samme som hvis man selv lavede det.

Arvestykke
Hvis du er god til at hækle, og har den smukke tanke at du gerne vil hækle noget til baby som kan gå i arv – så kan det aldrig måles med et færdiglavet tæppe. Da dit flotte unikum vil have meget større affektikionsværdi for dig og dine arvinge. Tanken om at netop det tæppe du har hæklet kan gå videre til de kommende generationer er rigtig kærlig og hyggelig – husk dog at lave noget rimelig neutralt.  

onsdag den 16. januar 2013

Nødvendigt babyudstyr


Nødvendigt babyudstyr

Nødvendigt skal understreges når det gælder babyudstyr, for der er ganske få ting som er virkelige nødvendige at have når baby ankommer -  der er til gengæld rigtig mange ting som er rare eller hyggelige at have. Jeg har derfor lavet denne overskuelige liste, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Jeg har ikke taget højde for forskellige mærker eller kvaliteter, ad de forskellige produkter, da det er meget forskelligt hvad folk synes om de forskellige produkter til baby.

Af nødvendig babyudstyr kan nævnes:
-          Et sted at pusle, så enten en puslepude eller et puslebord
-          Seng/vugge/lift
-          Autostol hvis den lille skal køre i bil
-          Hoved-halefad eller andet til at have vand i til at vaske
-          Badekar
-          Bøjeligt termometer
-          Neglesaks
-          Stofbleer
-          Babydyne
Rare eller hyggeligt babyudstyr:
-          Bæresele
-          Legetæppe
-          Ammepude
-          Skråstol
-          Barnevogn
-          Klapvogn
-          Babyalarm
-          Pusletaske

Jeg håber at du nu har et bedre overblik over det babyudstyr der er nødvendigt og rart at have. Min erfaring er at det rigtige udstyr letter hverdagen. Men der er stor forskel. For nogle er fx. en bæresele guld værd, hvor det for andre aldrig bliver nødvendigt. Et godt råd er, at I vurderer på de enkelte ting, og tænker et par situationer igennem, hvor i bruger udstyret til baby. På den måde minimerer I risikoen for at købe ting, I aldrig kommer til at bruge.

tirsdag den 15. januar 2013

Alkohol tidligt i graviditeten


Alkohol tidligt i graviditeten

Verden over er der ufattelig mange eksperter og professorer som enten er for eller imod alkohol i graviditeten. De har alle testet sig frem til deres resultat, og har begrundelse for deres holdning – hvem skal man vælge at tro på??

Noget er sikkert, og det er at hvis man ikke drikker alkohol skader det ikke noget.  Hvis man har drukket alkohol inden man ved at man er gravid, så lad være med at have dårlig samvittighed, da det ikke kan laves om. Det er først i uge 4, at cellerne bliver til et embryon og det er først på det tidspunkt der kommer blod fra dig til embryonet.

Fest uden alkohol
Skal man være kedelig fordi man er gravid – det er bestemt ikke nødvendigt. Men følelsen af at sidde med sin sodavand når vennerne/familien sidder med et glas vin til noget lækker mad, kan godt få følelsen af at man ikke er en del af de andre. Det psykiske spiller en stor rolle, for på så mange ande områder kan man føle sig anderledes fx mht. træthed, vægt og humørsvingninger, så det er med at gøre noget ved de ting man rent faktisk kan gøre noget ved.

Vær med og køb en flaske alkoholfri vin, de kan købes i de fleste store varehuse som Føtex, Kvickly mfl. Hvidvinen man kan købe er ofte meget sød, den minder meget om en sød Riesling eller en Lieb fraumilch. En vin som sagtens kan drikkes og som kan få stemningen løftet.

På mange cafeer kan man idag købe mocktails, så i stedet for en helt almindelig cocktail som veninderne sidder med kan man få mocktails som ser mindst lige så indbydende ud. Det er også et godt råd til dem som skal en tur i byen, som endnu ikke har fortalt om graviditeten.

Billed: www.sxc.hu Fotograf: ryasaurus

mandag den 14. januar 2013

Babybutik i Tyskland



Babybutik i Tyskland
Deres findes som i Danmark babybutikker i Tyskland, hvor man kan købe alt til den lille. Lige på den anden side af grænsen i Flensburg findes der et par stykker, som har mange af de samme mærker som i Danmark.
Udvalget i butikkerne er meget varieret, men dog med et tysk præg. Har du har krav til mærket eller til det skal være noget du kender, så skal du ikke tage til Tyskland, for som skrevet er det tyske vare. Mærkerne kan være de samme, men tilrettet til det tyske marked.


Babyudstyr
Ønsker du en barnevogn som fx Emmaljunga, så kan du godt finde mærket i næsten alle butikker, men det er ikke barnevognen de har, men derimod kombivognen. Ønsker du kombivognen er der dog noget at spare.
Autostole kan med fordel købes i Tyskland, da stolene er helt de samme med de samme sikkerhedskrav som i Danmark, men til en helt anden pris. Men det er ikke nødvendigt at køre til Tyskland for at købe den, da der er en del tyske hjemmesider som sender til Danmark – og ofte fragtfrit hvis du køber to, så hvis man er klar til at bestille to på en gang er der flere penge at spare, ellers er der nok en i fx mødregruppen som også skal have en ny autostol. Hvis du køber en, er der på trods af fragten penge at spare. Har selv købt flere Römer autostole via en tysk hjemmeside, og det var virkelig nemt.
Stokke er også et kendt mærke i Tyskland, og findes i de fleste af babybutikkerne. Det er både stolen med tilbehør og puslebordet, ja generelt alt stokke. Som med autostolene kan Stokke også købes via nettet og på den måde spare tiden og benzinen til Tyskland.
Dette er et udpluk af babyudstyr der kan købes i Tyskland – og det er disse jeg med fordel har købt.

Besparelser ved at købe i babybutik i Tyskland
Har man ikke krav til at produkterne/udstyret skal være typisk dansk, og det kan se anderledes ud, ja så kan der være en del at spare. Søger man derimod ’dansk’ babyudstyr, så der ikke det store at spare foruden de  eksempler ovenfor.
Når der handles i Danmark i en butik i nærheden af ens bopæl, så er det også dejligt at kunne komme retur med udstyret hvis der skulle være reklamationer. De fleste butikker har sommer og vinterudsalg, så hvis man er opmærksom på tilbud og køber løbende er der rigtig mange penge at spare.
Babybutikkerne i Danmark har en ’ordreliste’ hvor ens vare skrives på, og der kan fx opnåes 10% på hele købet. Det er rart at kunne spare disse 10%, men vær opmærksom på at netop de samme butikker har tilbud på forskellige produkter med en besparelse på mere end 10%.

lørdag den 12. januar 2013

Møbler til babyværelset


Møbler til babyværelset
Hvor er det skønt, spiren lever trygt inde i dig og du kan imens planlægge fremtiden for den lille ny. Der er rigtig mange kataloger med ideer med møbler til børneværelset, og der er mange ideer at hente – men det skal jo passe til værelset og til økonomien

-->
De nødvendige møbler

-          Puslebord er rart at have hvis man ikke har plads på bordet i badeværelset/bryggerset. Hvis der er plads på badeværelset eller i bryggerset kan det let gøres hyggeligt ved at sætte hylder op, en kurv på bordet og en uro i loftet. Der findes mange slags pusleborde, og det er en smagssag, vær dog opmærksom på at det er en fodel at der er plads til hoved/halefad eller vådservietter.
-          En tremmeseng eller vugge er også noget der skal bruges hurtigt. Har du lift, så er vuggen overflødig.

-         Opbevaring til tøj, det kan være en del af puslebordet hvis man ikke har et skab eller andet skuffessystem. Nogle pusleborde kan købes, så de senere kan laves om til almindelige kommoder – når puslebordet købes er det dyrere, men der er dog en besparelse ved at man ikke senere skal ud og købe en kommode

-         Opbevaring til legetøj, en rumdeler hvor der kan sættes kasser ind, eller plastisk spande på gulvet, hvor man kan få styr på legetøjet

Det hyggelige interiør til babyværelset
-         Gyngestol eller anden ammestol, så kan man blive på værelset om natten hvis barnet vågnet og man får ikke ondt i benene

-        En tallerkenrække ser utrolig flot ud, og gør det nemt for dig at finde sangbogen når de er små. Når de bliver større er der mere overblik over alle bøgerne og giver ofte større lyst til at kigge i dem, især hvis den hænges i børnehøjde
-        Tæppe på gulvet, enten med motiv eller mere simpel, det kan give en god samling på rummet

-        Billederække eller hylder med billeder kan fuldende en væg, og de har meget glæde af det senere når der skal snakkes om hvad og hvem der er på billederne

-        Tapet gør rummet unikt, om det er hele rummet der er taperiseret eller om det kun er en væg eller en halv væg. Der kan købes tapet rester mange steder, og det kan også bruges til møblerne, til fx at pifte et gammelt puslebord op fra ens moster eller fra DBA

-        Tapet kan også bruges til en fin sættekasse

fredag den 11. januar 2013

Ømme bryst vorter



Ømme bryst vorter
I en almindelig mensturationscyklus er der stor forskel på hvor sensitive brystvorterne er, nogle er meget ømme og nogle mærker næsten ingen forskel.
Ømme brystvorter skyldes progesteron som kommer i forbindelse med en ægløsning. Hvis man ikke er gravid går det i sig selv igen, hvorimod hvis man er gravid så fortsætter progesteronen og niveauet stiger, og derfor får en gravid ømme brystvorter.

-->
Ømme brystvorter kan være et tegn på graviditet
Ømme brystvorter kan være et tegn på graviditet, men det kan også være en del af cyklussen. Et ønske om graviditet kan få tankerne igang, og alle signaler kroppen udsender vurderes nøje. Så det kan være man har haft ubemærket sensitive brystvorter i alle sine cyklusser, men at man ikke har tænkt over det.
Graviditets tegn kan være mange, og kan være indbildske, men tro på det. Opmærksomheden på din kropssignaler kan dog nedsættes, og derved øge dine chancer for at blive gravid, da stressniveauet nedsættes.

Lindre ømme brystvorter i graviditeten
I graviditeten har næsten alle ømme brystvorter, nogle hele tiden andre kun i perioder. Vær skånsom ved dem, vask dem med vand og evt. lad være med at bruge sæbe for at skåne dem mest. – kold vand (ikke iskoldt) kan også være lindrende.
Når badet er færdig, så vent lidt med at tage tøj på, gør dig klar med resten på badeværelset, så de ømme brystvorter får lov at lufttørre.
Der er mange flotte bh’er, men de mest skånsomme er bomuld bh’er. Man kan gå med bomulds bh’en hele dagen, så brystvorterne har de bedste vilkår og når man skal vise sig for manden, kan man hurtig skifte til en lækker blonde bh.

Amning og ømme brystvorter
Når barnet skal ammes, skal brystvorterne som moder og barn vende sig til det. Amning er helt naturligt, men det kræver tilvænning. I starten kan det være barnet sutter skævt hvis den ikke krænger læben, så bliver brystvorterne belastet et sted og der kan dannes sår – sårene heles hurtigt, og især hvis man smøre lidt brystmælk på vorterne og lader brysterne lufttørre lidt efter amning.
Som under graviditeten kan koldt vand være lindrende, men det kan ikke altid lade sig gøre at lufttørre efter et bad, da mælken måske strømmer ud. Så er det på med ammebh’en, og endelig med et godt ammeindlæg hvor der kan komme luft igennem.
Ønsker du at passe ekstra godt på de ømme brystvorter så køb nogle uldammeindlæg fx på apoteket, de kommes ud over engangsammeindlægget og beskytter mod kulde og kan være med til at forhindre brystbetændelse.

torsdag den 10. januar 2013

Meget tidlige graviditetstegn



Meget tidlige graviditetstegn
Der er utrolig stor forskel på hvornår man får de første graviditetstegn eller om man overhovedet får nogle. Det er så individuelt, at det er vigtigt at lytte til dig selv – hvis du kan mærke det kribler i brysterne og du kun er 3 uger henne, jamen så kan du mærke det. Det kan være ufattelig deprimerende at læse sider her på nettet, hvor der bliver udtalt at tidlige graviditetstegn er noget som er indbildning.
Bevar glæden og troen på at du er gravid til det modsatte er bevist, om det er første gang eller om det er efter et halvt år. Tro kan flytte bjerge!
-- 

Hvilke graviditetstegn findes der
Graviditetstegn kan være mange, men de tidlige graviditetstegn er især kriblen i brysterne. For mig føltes det som om det snurrede lidt og det var indenfor de første 3 uger jeg mærkede dette alle tre gange.  Nogle har brystspændinger i deres normale mensturationscyklus, for dem vil ændringer i brystet ikke være et graviditetstegn.
Generelt er tidlige graviditetstegn næsten det samme som tegn som er i din almindelige mensturationscyklus som: spændinger i underlivet, humørsvingninger, øget træthed  – ved godt det ikke var det som du ønsker at høre, men der er ikke stor forskel på kroppensforandringer så tidligt i graviditeten. Men vil stadig gerne understrege, at jeg personligt har oplevet brystforandringer, og at jeg vidste at jeg var gravid anden gang uden at vi var ’helt klar’ til at skulle være gravide – så det kan ikke være indbilding.

Tro på det, og test ikke førend mensturationen udebliver, det er spild af din gode energi og tro på fremtiden!

mandag den 24. januar 2011

Køb ikke en for billig autostol


Køb ikke en for billig autostol. Sådan er den direkte udmelding fra Forbrugerbladet TÆNK. Selvom alle autostole der sælges i Danmark er godkendte, er der meget stor forskel på den sikkerhed de yder, ved en kollision. Så selvom det kan være fristende at købe en billig autostol i byggemarkeder eller supermarkeder, skal man tænke sig godt om.




Forbrugerbladet TÆNK har sammen med FDM og tyske ADAC (det tyske svar på FDM) lavet tests af mange autostole, under endnu hårdere kollisioner, som er mere retvisende. Her viser det sig at de billige autostole giver for dårlig sikkerhed, specielt ved sidekollisioner. Endvidere er en billig autostol nemmere at spænde forkert fast, og derfor er risikoen for alvorlige skader højere.

Vil man have en god autostol, bør man købe dem hos forhandlere der har specialiseret sig i autostole, og samtidig sælger anerkendte og gennemtestede mærker som Britax / Römer og Maxi Cosi. Dog er Römer den stol med lang de fleste udmærkelser og vinder af flest tests gennem tiden.

Se her et kort uddrag af TÆNK's undersøgelse og deres konklusioner om autostole.

mandag den 17. januar 2011

Billig Römer autostol - Få nemt billige autostole


Er det muligt at finde en billig Römer autostol ? Ja det er det faktisk. Man kan faktisk nemt få billige autostole. Jeg har købt mine autostole i Tyskland. Her får man de nyeste modeller, til lang under hvad de koster i Danmark, endda på udsalg.

Jeg er så heldig at jeg fandt en tysk hjemmeside, hvor der var tilbud på de nyeste Römer autostole, KidFix til ca. 1.350 kr. hvilket er vildt billigt. Jeg er så heldig at jeg via mit arbejde ikke skal betale omkostninger til en udenlandsk overførsel, og fragtomkostningerne er minimale. Derfor har jeg besluttet at jeg gerne vil bruge denne fordel, til at hjælpe andre med også at få autostole til en overkommelig pris.

Römer KidFix  1.350 kr.
Römer KidPlus  1.250 kr.
Römer Safefix  2.475 kr.
Römer Duo Plus  2.150 kr.
Römer King Plus 1.600 kr.
Römer Babysafe plus 1.350 kr

Spørg hvis din model mangler. Dette er kun et lille udvalg. Der er mange farver og modeller at vælge imellem, så skriv hvilken en du søger, og jeg skal se om den er mulig at skaffe. Jeg sørger for bestilling, levering og kommunikation med den tyske leverandør.

Pengene skal overføres ved bestilling. Jeg oplyser selvfølgelig mine kontaktoplysninger og adresse ved henvendelse. I kan skrive til mig på thjo@live.dk. Billedet i toppen er af en Römer KidFix Autostol som jeg har købt til en af mine egne børn. Billedet er taget hjemme i stuen.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få en billig autostol

tirsdag den 29. juni 2010

Potte træning

Der er mange foreskrifter for hvornår man skal starte potte træning, MEN det er helt op til det enkelte barn om det er klar. Det eneste man kan gøre, er at prøve at hjælpe barnet med at blive klar og bevidst om hvad det vil sige at tisse.


Skal man lave potte træning eller skal de sidde på toilettet? Svaret er enkelt, det er hvad det enkelte barn synes. Nogle vil gerne sidde ved siden af forældrene mens andre gerne vil gøre præcis det samme som forældrene, så det er et temperaments spørgsmål.

Når i har fundet ud af om det skal være potte eller toilet, så starter træningen i det små. Når barnet er fyldt 2 år kan der laves nogle rutiner, som at man sidder på potten når man vågner eller når man har spist aftensmad og så læse en bog sammen, så det bliver en rigtig hygge stund at sidde på potten, og så det ikke føles som træning. For barnet må endelig ikke føle sig presset, det kan medføre udskydelse af hele projektet.

I dag er der ikke længere ’krav’ om, at børnene skal være blefri når de skal i børnehave, men det er selvfølgelig det bedste. Børn der ikke er blefri når de starter i børnehave, er ofte påvirket af utryghed ved det at skulle tisse og bruge potten,dvs. det at de skal forstå projekt potte træning kan påvirke børnene negativt i starten. For at modvirke dette, er det vigtig at rose barnet når det har været på potten, og evt. Tilbyde en belønning når der er tis eller andet i potten. En anden årsag er, at man ikke bruger tiden på at lave potte træning og tilvending til det nye. Det kræver noget arbejde fra dig som forældre, og det vil blive tisset på gulvet og der skal skiftes mange sæt tøj. Lad vær med at lade frustrationerne gå ud over barnet, da det derved vil opleve potte træning som noget negativt.

Det er som oftest lettest at få børnene til at blive blefri om sommeren, da det ikke gør noget hvis de er udenfor og de skulle få et uheld. Men det er ikke nemt hvis man er født i vintermånederne, og gerne skal smide bleen som ca 3 årig. Her er der heldigvis kommet et godt tiltag, nemlig bleer som bliver klam som underbukser når der bliver tisset. Det skulle hjælpe potte træningen.

fredag den 11. juni 2010

Trendsales lagersalg

Nøj de kære børn kan være dyre, men det er også hvad man gør det til. Trendsales lagersalg, eller også bare kaldt Trendsales er muligheden for at få kvalitetsprodukter til en lavere pris.


Trendsales fungere som et lagersalg, hvor både private og erhvervsdrivende sælger nyt og gammelt. Det kan være alt fra legetøj til underbukser. Trendsales giver mulighed for som ved et lagersalg, at kommunikere med hinanden og snakke om prisen. På den måde kan man få flere informationer om produktet, og derved gøre et godt køb. En anden god ting ved Trendsales som der også er ved et lagersalg er måden for betaling, man er mere ”bunden” af handlen ved en Trendsales handel, da Trendsales kan følge al kommunikation og hvis der er som ikke overholder sine aftaler kan de udelukkes. Og hver gang man sælger eller køber skal man skrive hvordan handlen har været så andre kan se hvem der er gode at handle med

Mærkevare til børn er jo ekstremt dyre, men ofte er det også en utrolig kvalitet. Fx Danefæ er simpelthen luksus kvalitet, og det ses næsten ikke at det er vasket. Så hvis der er en som sælger en Danefæ kjole som er lidt brugt til 1/3 har man jo gjort en god handel.

Det skal dog siges, at man skal være opmærksom og ikke se sig blind på Trendsales, for som på et lagersalg skal man have for øje hvad man ellers vil kunne købe den til i en normal butik. Ofte bor sælger og køber ikke lige i nærheden af hinanden, så det skal sendes og det er ofte køber der betaler porto, så det skal tilllægges prisen.

Hvis man ikke er så meget til brugte vare, så er der også muligheden for at købe nye. Der er nogle butikker som sælger ud af varelageret på Trendsales, de sætter desværre ikke prisen særlig meget ned.

torsdag den 10. juni 2010

Flyverdragter til børn

Udvalget af flyverdragter til børn er kæmpe og uoverskuelig. Hvem vil ikke gerne have en flot, vandtæt, varm og billig flyverdragt? Men det kan ikke fåes, endnu!


Vores børn skal ikke fryse, og derfor hælder de fleste som har mulighed for det, at købe en lidt dyrere flyverdragt. De lidt dyrere flyverdragter som Reima og Hummel, har simpelthen nogle kvaliteter som de billige ikke har som fx er de vandtætte med 10.000 mm. Man siger at fra 8.000 mm vandtryk er de vandtætte. Et mærke som Name it som ellers er af rimelig kvalitet har kun et vandtryk på 3.000 mm.

En Reima ellel Hummel kan du få til omkring 1000 kr, hvor Name it flyverdragten kan fåes til ca 500 kr. Så der er stor prisforskel, men som du kan se er der også stor forskel i kvaliteten. Mit eks med vandtrykket er kun en ting, der er også generelt bedre tapning på de dyrere flyverdragter til børn. En detalje som Reima er kommet med, er ikke design mæssigt men mere appelerende til moren – den kan tørretumbles!! Det er stadig vigtig ikke at komme skyllemiddel i når der vaskes flyverdragter, men nøj hvor er det bare rart at kunne vaske og tørre på få timer. Samt der ikke skal tænkes over om de hænger flyverdragten i tørreskabet i vuggestuen/børnehaven – for de dragter der ikke kan tørretumbles må heller ikke komme i tørreskabet, og det vil være ærgerligt at få ødelagt effekten på dragten.

En helt anden ting der skal tænkes over når der købes flyverdragter til børn, er dens udformning – er det muligt for barnet selv at komme i den eller skal der altid hjælp fra en voksen.

Molo flyverdragter til børn er bare rigtig seje og Molo er jo generelt et rigtig godt mærke, men Molo har kun et vandtryk på 8.000 mm. Og så koster de de samme som Reima, og måske lidt dyrere! Så her skal det vurderes om man vil have design frem for kvalitet, ikke at Reima har et grimt design, langt fra, men Molo er bare rigtig sej.

Nu nævnte jeg prisen på et par stykker, men det er med at holde ud kig efter udsalg. For der er store besparelser, nogle gange helt op til 50 % - dvs at man kan få en rigtig god Reima på tilbud til samme pris som en Name it koster. Hvis man er modig kan man købe et år frem, Babysam holder ofte tilbud med 40% på Reima sidst på efteråret. Så kan man ofte købe flyverdragt, hue og vanter som passer sammen. Nu er Reima nævnt meget, men det er som eks, det samme er nemlig også gældende for andre gode flyverdragter til børn som: Hummel, Ticket to Heaven, Didriksons.

onsdag den 9. juni 2010

Problemer i parforhold


Her er lidt gode råd og metoder til at løse problemer i parforhold. Som ordet siger; parforhold er det par der skal være sammen, dvs. to individer som sammensættes. Og vi er ikke ens, og skal ikke være ens – men det er også det som skaber problemer, for hvem vil ikke gerne have ret?


Kommunikation kan løse mange problemer i parforhold, det lyder meget banalt, men det er virkeligheden. Hvis begge parter får sagt deres mening, og får fortalt hvad de inderst inde føler vil der ikke opstå så mange situationer med folk vokser fra hinanden og generelt lever hver deres liv. En metode hertil kan være at slukke for alle medier, og bare være sammen, og snakke. Eller andre gange bare lave noget sammen uden ord, bare det at være fælles er en fantastisk følelse; at sidde ved siden af hinanden og læse et blad eller tage ukrudt er dejligt. Hvis det er svært at få løsnet op for samtalen, da parforholdet har været tavs i for lang tid, kan der bruges overskrifter. Med overskrifter menes der, at man har nogle punkter man snakker om, og på den måde bliver tvunget til at snakke om følelser og hvordan man egentlig har det, så man er fri for kommentaren: jeg har det okay, jeg synes det går fint! Eks på overskrifter/punkter kan være: sexliv, glæde, opgaver i hjemmet.

Hvordan skal man så løse problemerne i parforhold? Nogle vælger at gå til en parterapeaut for at få hjælp, hvor andre vil prøve derhjemme. Når man prøver derhjemme er en rigtig god øvelse at sætte sig ned og få talt ud om tingene, men vigtigst af alt at man får sagt det på den rigtige måde. Eks på en god samtale: Kvinden: Jeg har sagt til dig et utal af gange, at du skal smide dine strømper til vask,..det vil være meget bedre hvis du vil hjælpe mig og smide dem til vask, det vil betyde meget for mig, for jeg nyder at have et pænt og rent hjem. Hvilken mand i denne situation vil ikke smide sine strømper til vask? Det vil alle, da man jo elsker hinanden og vil gerne have den anden er glad. Ideen med denne opbygning af samtalen er, at man først får sagt det man er irriteret over (man kommer ud med vreden), dernæst at man får sagt det man egentlig gerne vil have (de inderste følelser), og til sidst hvorfor det betyder noget for en. Hvis man følger denne lille teori i næsten alle samtaler, så kan det kun blive en god kommunikation uden skænderier og opkørt stemning.

Har du spørgsmål, erfaringer eller andre kommentarer, er du meget velkommen til at lægge en kommentar, så andre kan få glæde af netop dine erfaringer.

Termotøj baby

Efterår og forår er den sværeste årstid for påklædning til de kære små babyer. Alle babyer har godt af den friske luft, og de stimuli naturen kan give dem. Det er bare vigtigt at de ikke fryser, og på den måde kan risikere at blive kolde eller få en dårlig oplevelse ved at komme ud.


Termotøj til baby er ofte løsningen på problemet. Babyerne kan ånde igennem, men stadig holdes varm, og så som den sidste ting – det giver en dejlig bevægelsesfrihed.

Til de helt små babyer kan der anbefales at købe termodragter, da de ofte sidder stille fx i sandkassen. Så kommer der ikke sand ind, og der kommer ikke luft ind.

Almindeligt termotøj kan fås i mange prisklasser og designs, men det er vigtigt at understrege at babyer ikke har termotøj på for at være smarte. Gå hellere efter termotøj, hvor jakken har noget godt elastik i ærmerne og hvor der er ekstra forstærkning på knæ og numse (det er vigtigst at det er på numsen).

Kvalitet og pris hænger ofte sammen, men med termotøj til baby er der ikke den store sammenhæng – det er kun design og mærke der hæver prisen. Pris på termotøj går fra 100 kr i Tøj og Sko/Bilka..

torsdag den 27. maj 2010

Indkøring i vuggestue


Det betyder meget, både for forældre og barn, at få en god indkøring i vuggestue. For børnene giver en god indkøring ro på, og er med til hurtigt at skabe nogle trygge rammer for barnet. Hvis forældrene føler at der er en god indkøring i vuggestue, vil barnet kunne mærke at forældrene er rolige og trygge, og barnet vil automatisk blive rolig og tryg.

Det er vigtigt at man som forældre accepterer at barnet nu skal passes af andre. Man skal forberede sig selv på at give slip, og accepterer at ens lille guldklump udvikler sig, og ar brug for stimuli fra andre børn samt uddannede pædagoger. Man skal huske at der er godt for barnet at det kommer ud i verden, og får nogle oplevelser og erfaringer, som barnet ikke vil få, hvis det var hjemme ved mor eller far.

Det kan være en god ide, at besøge vuggestuen et par gange i ugerne op til barnet skal starte. Lad barnet se børn og pædagoger, og lad evt. barnet lege med dem. Barnet vil på den måde føle sig mere tryg når det skal starte i vuggestuen, og kender stedet, og måske et par ansigter, hvilket betyder at indkøring bliver nemmere.

Det vil være en god ide at man ikke starter på arbejde samme dag som barnet skal starte i vuggestue. Jeg vil klart anbefale at man har fri den første uge, og evt. også uge 2, for på den måde at sikre at barnet kan få en god langsom start. Det betyder at man kan starte med at man selv er der med barnet den første dag. Dag 2 får barnet lov at være alene i ½ - 1 time. Næste dag spiser barnet med, og kommer hjem og sove. Dag 4 sover barnet til middag osv. På denne måde undgår man en pludselig ændring i barnets hverdag, som vil gøre indkøringen vanskelig.

Jeg håber at du kan bruge disse tips/ råd om indkøring i vuggestue. Giv gerne en kommentar, hvis du har gode råd eller oplevelser med indkøring i vuggestue.

mandag den 24. maj 2010

Skænderier i parforhold

Skænderier i parforhold er en del af et normalt parforhold. Alle par skændes en gang imellem, og det kan der være både gode og dårlige ting ved.

Skænderier i parforhold er en naturlig ting, og noget som vi alle oplever. Det der for det første er vigtigt, er den tilgang vi har til et skænderi, og grunden til det opstår. Er det en uenighed, har den ene såret den anden eller søger man bevist skænderiet. De to førstnævnte er de mest almindelige grunde til at man skændes, men specielt hos par der ofte skændes, er grund nr. 3 årsagen til skænderierne. Skændes man ofte, bliver man nød til at finde årsgaen til at der ofte opstår uenigheder, og deraf prøve at modvirke. Prøv at skabe en positiv dialog, når i skal finde årsagen, og lad vær med at bebrejde hinanden, men se indad og erkend din egen rolle og ansvar.

Et skænderi en gang imellem kan være godt, til at få renset ud og få afreageret for de frustrationer man kan have bygget op i sig. Der findes mennesker som kan have et positivt skænderi. Et positivt skænderi er hvor begge parter er klar over at det er okay at den anden er frustreret, men hvor man er åben for hvad ens partner siger, og accepterer at tage den del af skylden for problemstillingen, som man reelt har forsaget. Hvis man hele tiden forsøget at placerer skyld, uden at nogle af parterne vil tage ansvar, kan man reelt ikke få løst årsagen til konflikten, og man risikerer at skænderier i parforholdet vil tiltage.

Skændes i meget, kan man overveje at få hjælp udefra, fx fra en parterepeaut eller psykolog. Ønsker man ikke det, kan man evt. inddrage et godt vennepar eller familie. Vælger man venner eller familie, er det dog vigtigt at acceptere at de kan have en holdning der kan virke at være mere fordelagtig for den ene part. Man skal derfor forberede sig på at man ikke bliver sur over venner og families ærlige mening, når det går mod ens egen overbevisning.

Såfremt i ikke ønsker at forsøge at løse problemerne selv, og ikke inddrage andre, bør man overveje parforholdet, og vurderer fordele og ulemper ved at fortsætte.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...