mandag den 18. februar 2013

Symptomer på bækkenløsning


Symptomer på bækkenløsning
Symptomer på bækkenløsning kan starte meget tidligt i graviditeten, især hvis du er flergangsgravid. Oftest starter symptomerne på bækkenløsning midt i graviditeten eller i det sidste trimester.
Symptomerne er meget forskellige fra person til person, og endda fra dag til dag. Det er derfor vigtigt at kontakte din læge, så der kan komme en professionel vurdering af dine symptomer.


De almindeligste symptomer på bækkenløsning er smerte i...

Halebenet, lænden, ned i benene, kønsbenet og underlivet.


Smertene kan sidde et sted, men da man føler smertene som stråler fra et bestemt sted, kan det sagtens føles som om, at man har ondt flere steder. Det kan også føles som om, at du nærmest taber dit underliv hvis du står for meget eller hvis du går.


Du vralter måske, og det er der god grund til, da din holdning har ændret sig og du prøver at kompromisere for smerterne.


Tiden efter graviditet med bækkenløsning
Det er utrolig vigtigt at lytte til sin krop under graviditeten, da smertene eller bivirkningerne efter fødslen kan være svære at gøre noget ved.


Når du har smerter, så skal der slappes af – op med benene med en pude under knæhaserne. Alternativt kan bækkenløsningen udvikle sig og blive værre. Når du har en svær form for bækkenløsning under graviditeten, kan du næsten være helt sikker på at du skal arbejde meget med det efter fødslen og for nogle deværre resten af livet.


Bækkenløsning og fødsel
Fødslen er hård for kroppen, og det er derfor meget vigtigt at kroppen er så trænet og klar som muligt når man skal føde. Det er derfor vigtigt at være aktiv i graviditeten og få bækkenbundet trænet, men med en tanke på ikke at overbelaste – det kan være en svær balance, og det er derfor vigtigt at lytte til din krop.


Lægen kan lave en henvisning til en fysioterapeut, som kan vejlede dig i din træning og give dig øvelser som er milde ved bækkenbunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...