Skoleparathed - Skolestart hvornår

Første skoledag har til alle tider for alle børn været forbundet men en særlig forventning, længsel, spænding, glæde og måske også lidt angst.

Det kommende børnehaveklassebarn stiller sig en række spørgsmål: Hvordan er min lærer? Vil jeg få kammerater og venner? Er der nogen, der vil kunne lide mig? Hvor skal jeg hænge mit tøj? Hvor mon wc’erne er? Kan jeg nå at spise min mad på 20 minutter? Mon jeg kan finde ud af at gøre det læreren siger?

For langt de fleste børn vil sådanne spørgsmål og de nye udfordringer mobilisere potentialer som medvirker til, at de overvinder de små og store opgaver, som det nye liv byder på.

Men nogle børn er ikke parate til at forlade børnehavens lidt mere frie miljø og indgå i børnehaveklassens noget mere formelle læringsmiljø.

De børn, der stadig overvejende lader sig styre af egen lyst og interesse og som har svært ved at tage en anden persons perspektiv, får måske mindre personlig glæde ved at starte i skole, da de måske vil opleve livet i børnehaveklassen som et negativt ”skal”.

Hvis barnet ikke i et vist omfang kan se de nye muligheder og perspektiver, kan skolestarten give nederlagsfølelse og føre til et manglende selvværd. Man kan sige, at barnet ikke er parat til skolen, men man kan også sige, at skolen ikke er tilstrækkelig børneparat, altså parat til at modtage børnene som de nu engang er.

Naturligvis skal børnene via livet i børnehaven og hjemmet tilegne sig kundskaber og færdigheder samt normer og handlemåder i et sådant omfang, at vi kan sige, at både hjemmet, børnehaven og børnene er skoleparate.

Tilsvarende skal skolen indrette sig efter de aktuelle børns erfaringsverden og handlemåder, således at vi kan sige, at skolen er børneparat. Disse parathedsformer realiseres, når barnets møde med skolen forløber nogenlunde problemfrit og til glæde for barnet.

For at skabe en sådan mangesidet parathed kræves kommunikation og kontinuitet i barnets liv, hvilket forudsætter, at forældre, pædagoger og lærere indgår i et tæt samarbejde.

Hvornår er barnet skoleparat?
Ønsket om, at barnet skal være skoleparat skyldes i et stort omfang, at mange børnehaveklasselærere bekymrer sig om, at børnene i dag møder op med meget forskellige forudsætninger.

Fx udtaler en børnehaveklasselærer:
"Vi har på skolen oplevet, at der blandt børnene, vi modtager i børnehaveklassen, er en stor forskel på evnen til at være selvhjulpet. Ligeledes er der stor forskel på børnenes opmærksomhed, nysgerrighed og interesse for de skoleprægede aktiviteter. Vi møder børn, der viser stor interesse for fx bogstaver og tal, børn der lytter med stor interesse når der bliver læst højt, børn der kan gå i gang med en aktivitet og fuldende den. Modsat møder vi børn, der overhoved ikke viser interesse for det trykte medie eller stort set ikke viser nysgerrighed. De ønsker hovedsageligt at lege. Der er elever, for hvem det er utroligt svært at koncentrere sig om at lytte til oplæsning eller en fælles besked. Ikke mindst de umodne børn, der har problemer med at fungere i en gruppe og tage hensyn til hinanden fylder meget i dagligdagen."

Her tales der om parathed og manglende parathed. Men alligevel kan man ønske sig en mere præcis definition. En meget almindelig definition kunne lyde således: ”Barnet er skoleparat, når det kan skrive sit eget navn; kan gentage simple sætninger; være med i en samtale om et simpelt indhold; kan lytte til højtlæsning; har kendskab til hvordan man læser i en bog; kender de almindelige sociale hilsener (goddag, farvel, undskyld m.v.); kender sange og rytmer; kan fortælle en kort historie”.

Sådanne oversigter er ikke uvigtige, men det er dog vigtigere at hjælpe barnet til at udvikle et sæt af forventninger og motivation, som danner et godt grundlag for at kunne involvere sig i det nye skoleliv.

I denne forstand er barnet skoleparat, når det stræber efter:
- at være kompetent, dvs. at kunne og vide noget
- at kunne selv og opnå selvstændighed
- at kunne skabe social tilknytning, at være sammen med andre og at vise omsorg for andre.

Med afsæt i en sådan motivationel stræben kan formuleres et skoleparathedsbegreb, der overskrider det snævre færdighedsmæssige (fx sidde stille og modtage en kollektiv besked osv.):
- kan forstå og gribes af en opgave stillet af andre, fx at det ikke mister interessen efter få minutter, blot fordi det meget hellere vil finde på noget selv;
- kan leve sig ind i, hvad andre siger og gør, fx at det kan acceptere, at der findes andre synspunkter end lige netop dets egne;
- begynder at kunne anlægge et lidt bredere perspektiv, fx kunne sætte en begivenhed ind i større sammenhæng og acceptere, at en aktivitet, som bliver påbegyndt i dag måske først kan færdiggøres i næste uge;
- har udviklet et vist mål af social kompetence, fx at det kan samarbejde og gå på kompromis i forskellige situationer og anerkende, at dets egen idé kan omformuleres og koordineres med kammeraternes.

Om et barn er skoleparat, er et spørgsmål, som forældre, pædagoger i børnehaven og de kommende børnehaveklasselærere sammen må vurder.

Det kan ikke ensidigt afgøres af den ene part, da et barn meget vel fungerer forskelligt i de forskellige arenaer, - og endelig er det en vanskelig sag at vurdere, da beslutning om skolestart tages længe inden skolestart og på grundlag af barnets trivsel og funktion i familie og børnehave og ikke i den arena (børnehaveklassen), hvor det skal udfolde sin skoleparathed.

Forfatter resurse box:- Stig Broström er pædagog, cand. pæd. og phd. i småbørnspædagogik og interesserer sig for og har skrevet bøger og artikler om daginstitutionspædagogik, skolestart og de første år i skolen, se mere på http://www.dpu.dk/om/stbr
Læs fx Stig Broström & Jette Schytte (2005) Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Dansk Pædagogisk Forum. (Kapitel 3: Skoleparathed)

Ung far - Hvorfor ikke

Hvorfor skal det være et tabu at være ung far. Mange unge mænd har svært ved at stå ved deres drøm om at blive far, overfor deres kammerater og omgangskreds. Det er ikke in at fortælle at man gerne vil være far, og når man bliver det kan man blive udsat for negative og nedladende kommentarer. Min mening er at man ikke skal leve sit liv efter hvad andre mener og synes. Jeg blev selv far første gang som 21 årig. Jeg synes selv at jeg havde levet et liv med fester og masser af sjov, og var klar til at tage det næste skridt videre.

Fordele ved at være ung far er at man har energi til at tage sig af barnet, chancen for at ens sæd virker er meget større, man kan være ung med sine børn, arbejde og karriere overskygger ikke familielivet, man er ikke blevet afhængig af en stor indkomst mv.

For mig var det utrolig vigtigt at jeg er ung med mine børn når de bliver teenagere. det betyder at jeg bedre kan forstå deres liv, og derfor vil jeg bedre kunne snakke med dem og sætte grænser som de forstår. Jeg tror og håber også på at de bedre vil kunne forstå mig og respekterer mig.

Tag tyren ved hornene, fortæl din kæreste om dine drømme om børn, og fortæl at du har lyst til at være ung far, så vil hun respekterer og elske dig mere end før.

Sex efter fødsel

Det er meget forskelligt fra par til par, og hovedsageligt kvinde til kvinde, hvor storl yst man har til sex efter fødsel.

Manden mister som regel ikke lysten til sex, efter kvinden har født. Derimod mister mange kvinder lysten til sex efter at have født. De fleste mister lysten pga. smerter eller forstyrrelser i hormonbalancen. Der går ca 2-6 uger, hvorefter de fleste vender tilbage til en nogenlunde "normal" sexlyst.

Det kan være svært for manden at huske at kvinden ikke har lyst til sex efter fødsel, på samme niveau som før. Det er vigtigt at man som man ikke presser kvinden til sex, da dette vil kunne forlænge den manglende lyst. Brug i stedet tiden på at hjælpe kvinden i den nye rolle som mor. Giv hende en god start, vær sød ved hende og giv hende gerne noget frirum, da hun i denne startfase vil kunne føle sig meget brugt. Når den gode start grundlægges, vil lysten til sex også ofte komme igen.

Det sker dog at der går længere tid før lysten til sex kommer tilbage. Dette kan skyldes en traumatisk fødsel, eller en hård tid med det nye barn, der fx kan lide af en sygdom, eller at omvæltningen bare er meget voldsom for kvinden. Når dette intræder, er det vigtigt at snakke om problemet, og respektere hinandens ønsker. Det er dog en god ide at gennemføre sex efter noget tid, selvom lysten måske ikke er helt i top. udskyder man det for længe, risikerere man at få nogle dårlige oplevelser med manglende orgasme eller for tidlig sædafgang, der gør opstarten af sexlivet endnu vanskeligere.

Leje af babyudstyr.

Når man som nybagt forældre skal ud og have udstyr til den lille, tænker mange på leje af babyudstyr.

Min erfaring siger mig dog at det godt kan betale sig at købe babyudstyr i stedet for at leje, specielt når det kommer til gode mærker. Lejet udstyr er for det første ofte brugt før, hvilket kan forringe sikkerheden og brugsværdien. At udstyret er brugt, giver dig som lejer en risiko, da du skal tilbageleverer udstyret i samme stand som du modtog det. Det betyder, at hvis udstyret bliver ødelagt mens det er i din besiddelse, hænger du på regningen, og kan komme til at betale for noget, som du ikke ejer. På den måde kan leje blive dyrere end at købe, da reperationsprisen, eller erstatningsprisen + lejen overstiger det beløb du ville have givet for en ny. Samtidig har du ikke mulighed for at sælge udstyret efter endt brug, hvilket også er en ulempe.

Køber du til gengæld nyt, vil du kunne sælge udstyret igen efter brug, du har 2 års reklamationsret mod skader, og sikkerheden er i top, da udstyret ikke er slidt. Du ved hvordan udstyret har været behandlet, og har sikkerhed for at andre ikke har lavet uautoriserede reperationer, eller svindlet med udstyret, for at få det til at fremstå bedre end det er.

Min klare anbefaling til leje af babyudstyr, er derfor at lade være. KØB NYT - Selvom det er dyrere lige nu, kan det hurtigt gå hen og blive en god investering, samt det giver en god sikkerhed for dit barn.

Stjernekigger fødsel

En stjernekigger fødsel er mere kompliceret end en alm. fødsel. En stjernekigger er en baby som bliver født, med ansigtet vendt op mod himlen, dvs. at barnet kigger op i loftet, og ikke ned i gulvet som ved en normal fødsel.

Fødselskanalen, er ikke bygget til en stjernekigger fødsel, og derfor er det ofte mere smertefuldt at føde en stjernekigger, samt fødslen tage længere tid end en normal fødsel. Der er større risiko for komplikationer, for både barn og mor, hvis barnet fødes som en stjernekigger. Dette kan være at barnets hoved klemmes ved fødslen, at barnet ikke kan komme ud og skal tages med sugekop, eller i grimme tilfælde ved et akut kejsersnit. Moderen kan blive beskadiget indvendigt, fx hvis væv eller skeden sprækker, og der kan vær behov for at lægge et eller flere klip, samt gøre andre foranstaltninger for at få barnet ud. Endvidere er der også større risiko for at ringmusklen bliver beskadiget.

Når dette er sag, skal man dog også huske at en stjernekigger fødsel er en normal forekommende ting, og man er derfor på fødegangen velforberedt på situationen. Der findes dygtige jordemødre, læger og sygeplejersker der ved hvordan man skal tackle situationen. Man kan få forskellige bedøvelser sådan at smerten ikke er så voldsom, og man holder ekstra øje med barnet for at sikre det har det godt under hele forløbet.

Min ældste datter blev født som stjernekigger, og hun blev taget med en sugekop. Det var en voldsom oplevelse, både for moderen, men også for mig, da der ikke var noget jeg kunne stille op. Da hun skulle tages med kop, var der pludselig 10 mand på stuen, og dette var en voldsom oplevelse. Men både datter og mor har det rigtig godt i dag, og det er den dejligste lille prinsesse vi har fået.

Velkommen på bloggen

Velkommen på bloggen, hvor jeg vil komme med artikler vedr. børn og samliv, set fra en mands perspektiv.

Jeg glæder mig meget til at kunne give en masse gode informationer videre, og ser meget fram til at kunne starte en debat med alle jer der lægger et besøg forbi bloggen.

Rigtig god fornøjelse med bloggen.