torsdag den 27. maj 2010

Indkøring i vuggestue


Det betyder meget, både for forældre og barn, at få en god indkøring i vuggestue. For børnene giver en god indkøring ro på, og er med til hurtigt at skabe nogle trygge rammer for barnet. Hvis forældrene føler at der er en god indkøring i vuggestue, vil barnet kunne mærke at forældrene er rolige og trygge, og barnet vil automatisk blive rolig og tryg.

Det er vigtigt at man som forældre accepterer at barnet nu skal passes af andre. Man skal forberede sig selv på at give slip, og accepterer at ens lille guldklump udvikler sig, og ar brug for stimuli fra andre børn samt uddannede pædagoger. Man skal huske at der er godt for barnet at det kommer ud i verden, og får nogle oplevelser og erfaringer, som barnet ikke vil få, hvis det var hjemme ved mor eller far.

Det kan være en god ide, at besøge vuggestuen et par gange i ugerne op til barnet skal starte. Lad barnet se børn og pædagoger, og lad evt. barnet lege med dem. Barnet vil på den måde føle sig mere tryg når det skal starte i vuggestuen, og kender stedet, og måske et par ansigter, hvilket betyder at indkøring bliver nemmere.

Det vil være en god ide at man ikke starter på arbejde samme dag som barnet skal starte i vuggestue. Jeg vil klart anbefale at man har fri den første uge, og evt. også uge 2, for på den måde at sikre at barnet kan få en god langsom start. Det betyder at man kan starte med at man selv er der med barnet den første dag. Dag 2 får barnet lov at være alene i ½ - 1 time. Næste dag spiser barnet med, og kommer hjem og sove. Dag 4 sover barnet til middag osv. På denne måde undgår man en pludselig ændring i barnets hverdag, som vil gøre indkøringen vanskelig.

Jeg håber at du kan bruge disse tips/ råd om indkøring i vuggestue. Giv gerne en kommentar, hvis du har gode råd eller oplevelser med indkøring i vuggestue.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...