tirsdag den 29. juni 2010

Potte træning

Der er mange foreskrifter for hvornår man skal starte potte træning, MEN det er helt op til det enkelte barn om det er klar. Det eneste man kan gøre, er at prøve at hjælpe barnet med at blive klar og bevidst om hvad det vil sige at tisse.


Skal man lave potte træning eller skal de sidde på toilettet? Svaret er enkelt, det er hvad det enkelte barn synes. Nogle vil gerne sidde ved siden af forældrene mens andre gerne vil gøre præcis det samme som forældrene, så det er et temperaments spørgsmål.

Når i har fundet ud af om det skal være potte eller toilet, så starter træningen i det små. Når barnet er fyldt 2 år kan der laves nogle rutiner, som at man sidder på potten når man vågner eller når man har spist aftensmad og så læse en bog sammen, så det bliver en rigtig hygge stund at sidde på potten, og så det ikke føles som træning. For barnet må endelig ikke føle sig presset, det kan medføre udskydelse af hele projektet.

I dag er der ikke længere ’krav’ om, at børnene skal være blefri når de skal i børnehave, men det er selvfølgelig det bedste. Børn der ikke er blefri når de starter i børnehave, er ofte påvirket af utryghed ved det at skulle tisse og bruge potten,dvs. det at de skal forstå projekt potte træning kan påvirke børnene negativt i starten. For at modvirke dette, er det vigtig at rose barnet når det har været på potten, og evt. Tilbyde en belønning når der er tis eller andet i potten. En anden årsag er, at man ikke bruger tiden på at lave potte træning og tilvending til det nye. Det kræver noget arbejde fra dig som forældre, og det vil blive tisset på gulvet og der skal skiftes mange sæt tøj. Lad vær med at lade frustrationerne gå ud over barnet, da det derved vil opleve potte træning som noget negativt.

Det er som oftest lettest at få børnene til at blive blefri om sommeren, da det ikke gør noget hvis de er udenfor og de skulle få et uheld. Men det er ikke nemt hvis man er født i vintermånederne, og gerne skal smide bleen som ca 3 årig. Her er der heldigvis kommet et godt tiltag, nemlig bleer som bliver klam som underbukser når der bliver tisset. Det skulle hjælpe potte træningen.

2 kommentarer:

  1. Jeg fandt det her indlæg gennem google, da jeg snart skal have den første. Fin gennemgang af pottetræningen - hvor lang tid tager det normalvis, før ungerne er renlige og kan selv?

    Kærligst Mamie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mamie

      Det er meget forskelligt. De fleste børn bliver renlige omkring 3 års alderen, men det kræver også en indsats fra forældrene. Man skal motiverer barnet til at pottetræne og støtte op med positive belønnelser, og hygge på potten. Dette kunne fx. være ved læsning mens barnet sidder på potten.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...